søndag den 15. december 2013

Kanel kræmmerhuse

Til 4 pers.

  • ½  stk. polynesisk vaniljestang
  • 150 g. flormelis
  • 150 g. hvedemel
  • 3 stk. æg
  • ½  dl. vand
  • Ca.2 spsk. stødt kanel

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af flormelissen med kniven, så kornene skilles ad. Bland vaniljesukker, flormelis og hvedemel og pisk det. Tilføj æggene mens der piskes. Tilsæt først vandet når dejen er helt uden klumper.


Sæt dejen af på en silikonebagemåtte i klatter af 1 spsk. med godt mellemrum.
Bag kun 2 kræmmerhuse ad gangen, da den bagte dej hurtigt sætter sig. Smør dej-klatterne ud i tynde ovale cirkler med en paletkniv.
 Drys med en anelse stødt kanel, evt. gennem en lille sigte.
Bag dem i en 180 grader varm ovn til de er let gyldne i få minutter.
 Løsn den straks og hurtigt med paletkniven og tril dem straks til kræmmerhuse omkring et metalkræmmerhus eller "i fri hånd". Gentag til der ikke er mere dej.
Lad de bagte kræmmerhuse afkøle let og opbevar dem efterfølgende i en lufttæt beholder eller dåse…
Kan fyldes med fløde eller lign.

(Blomsterberg)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar