søndag den 15. december 2013

Fløderand

 

Til 8 pers.
  • 6 stk. blade husblas
  • 1 stk. polynesisk vaniljestang
  • 80 g. flormelis
  • ½ l. piskefløde
  • ½ dl. pasteuriserede æggehvider
  • 8 stk. "Charlotte forme" 125 ml.



Læg husblassen i blød i ½ liter koldt vand i ½ time.
 Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
 Mas kornene sammen med halvdelen af flormelissen med kniven, således at kornene skilles ad.
 Pisk fløden til let skum. Pisk æggehviden stiv og sej sammen med den resterende flormelis.
 Vrid husblassen for vand og kom den op i en lille kasserolle sammen med 3 spsk. af den letpiskede fløde.
 Smelt husblassen i gryden over middel varme, mens du rører rundt med fingeren på grydens bund. Den smeltede husblas skal være ca.55 grader varm.

 Tag gryden af varmen og lad gryden svale 3 minutter. Tilsæt vaniljesukker og resten af flormelissen og pisk godt. Kom 1/3 af den let piskede fløde op i og pisk kraftigt.

 Kom nu denne blanding op i skålen med den resterende letpiskede fløde og vend det sammen med de piskede æggehvider til en ensartet fromage.
 Fyld 8 stk. "Charlotte forme" á 125 ml. op med den nylavede fromage. Bank formene let ned i bordet så eventuelle luftbobler forsvinder og stil dem i køleskabet minimum 3 timer eller gerne til næste dag

(Blomsterberg)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar