søndag den 10. november 2013

Bagte æbler

 

Ingredienser:
  • 8 stk. mellemstore æbler
  • 100 g. mandler med hinde
  • 100 g. blødt smør
  • 100 g. flormelis
  • 2 tsk. stødt kanel
Smørelse & drys:
  • 3 spsk. smør
  • 5 spsk. sukker
  • 3 tsk. stødt kanel
Vanilje-fraiche:
  • ½ stk. vaniljestang
  • 1 tsk. sukker
  • 4 dl. cremefraiche 18%
Kanel-vanilje chantilly creme:
  • ½ stk. vaniljestang
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. stødt kanel
  • 4 dl. piskefløde
Fremgangsmåde:

Skræl æblerne - bevar stilken, hvis det er muligt. Udhul kernehusene nedefra, og skær bunden af æblerne, så de står stabilt.
Hak mandlerne til "mel" i en minihakker og rør mandelmel, blødt smør, flormelis og stødt kanel godt sammen og fyld blandingen i de udhulede æbler.

Smørelse og drys:
Smelt smørret i en lille kasserolle.
Bland sukker og stødt kanel i en dyb tallerken.
Pensl de fyldte æbler med det smeltede smør og tril dem derefter i kanelblandingen.
Stil æblerne med stilken opad i et ildfast fad og bag dem i en 170 grader varm ovn til de er møre - 15-20 minutter, afhængigt af ovnen og æblernes størrelse og modenhed.
Server æblerne lune med vanilje-fraiche og chantilly creme.

Vanilje-fraiche:Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Mas kornene sammen med sukkeret med kniven således at, kornene skilles ad.
Rør vaniljesukkeret sammen med cremefraichen.

Kanel-vanilje chantilly creme:
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Mas kornene sammen med sukkeret med kniven således at, kornene skilles ad.
Pisk vaniljesukker, kanel og fløden til let skum.


(Blomsterberg)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar